Hvor meget husker vi mon hver især om , hvordan barndomsbyen i grunden så ud? … Måske lidt af en udfordring for de fleste, men også en god anledning til at få snakken i gang om historie og om ud- eller afvikling.
Jeg er udfordret ved at se på Glesborg i 1950-60´erne - og går fra øst mod vest - som jeg husker det - og der er givet enkelte fejl og mangler; men det kan så give anledning til gode snakker ind i mellem:
På vejen mod Kastbjerg/Selkær lå tidligere det gamle andelsmejeri - en lille undseelig bygning i modsætning til den store rødstensbygning, hvor A/M ”Nyhåb” behandlede mælken fra det store områdes landmænd - og hjemtog forskellige priser for gode oste m.m.
På hjørnet af den nuværende Gl. Rimsøvej og Bygaden lå skomageren og overfor ham ved kirkegårdsmuren lå Slagter Busks forretning. Smedemester Markvardsen og hans kone Anna lå på den anden side af skomageren. Overfor kirkegården, med de dengang flotte høje træer, ligger det lille hus, hvor skrædderen boede med en fin lille forretning - og derefter kom købmanden, og i den store gård ved p-pladsen holdt vognmand Carl Petersen til.
På kirkesiden havde vi Harrys cykelforretning - efterfulgt af Triers Møbler med de flotte udstillingsvinduer. Derefter kom smedemester Laurids Jensen og hans søn Aage. En meget aktiv forretning med Esso-tanken udenfor. Og så kom Glesborg Kro med Julie som kromutter.
Kroen var meget berømt for sin flæskeæggekage og liv og glade dage. Bag kroen var det er stor forsamlingsbygning af træ til de større fester. Lidt trist, at der ikke findes en sådan kro eller hotel i byen mere… Men på pladsen ved kroen hvor nu Salbovej ligger, holdt man hestemarkeder og børnedyrskuer, som altid var store begivenheder, alle skulle besøge.
Lidt længere henne ad gaden lå et lille hyggeligt bindingsværkshus, hvor Schous Sæbehus holdt til.
Desværre er det idylliske hus fjernet for længst. Overfor kroen på hjørnet af Hemmedvej lå Brugsen i byens meste statelige bygning. Og her havde man så byens anden benzintank, nemlig BP-tanken.
Brugsen er for længst blevet til Superbrugsen inde i bymidten med nyt torv, der endnu ikke er overdækket som mange butikstorve ofte er. I den gamle brugs blev man ekspederet af personalet og bestyreren, Børge Frederiksen, og man havde en brugsbog, hvor indkøbene blev skrevet op i og så betalte man på et senere tidspunkt. Og så kom selvbetjeningssystemerne - det skulle man lige vænne sig til.
Overfor det nuværende Bygadetorv havde Johni sit lille brødudsalg - også med slik og kager, som var godt besøgt af mange skolebørn. Herefter fandt vi så Glæsborg Andelskasse, byen eneste pengeinstitut, og på hjørnet af Laenvej lå byens telefoncentral hvor Christiane regerede. Hendes mand havde en cykelforretning i kælderen.
Lige overfor lå skolerne: Forskolen var en pæn forholdsvis ny bygning, og her lærte vi at skrive, læse og regne af Frk Petersen. Bag skolen var der toiletter og bag dem igen skolernes sportsplads med håndboldbane og ribber og balancebomme. Lidt tilbagetrukket ved siden af lå så hovedskolen, en ret gammel to-længers bygning med førstelærer Graversen.
Bag lærerens flotte have var der en fin branddam - byens gadekær, som desværre for længst er forsvundet! Den slags vandalisme ville man bestemt ikke tillade i dag. Men det kan være, at man på et tidspunkt etablerer en ny branddam eller bysø, som jo pynter gevaldigt op i hver en lille by.
Kom man til skolen lidt tidligt om morgenen i den kolde tid, havde lærerens kone travlt med at fyre op i kakkelovnen i skolestuen, hvor vi var 2 klasser samlet. Om sommeren mødte nogle af os meget tidligt for at dyrke spring over hest og buk m.m. Vi har været meget svedige, da vi så endelig kom ind til timerne.
Skolerne blev så nedlagt til fordel for den nye Forbundsskole, som senere blev til Centralskole - og nu blot er Glesborg Skole. Jeg husker at jeg glædede mig enormt til at komme ud på denne nybyggede skole, og jeg cyklede flere gange ud for at se på byggeriet.
Den nye skole indfriede helt klart forventningerne, og er en stor del af ens barne-dna, som blev et brugbart grundlag for ens videre færd i livet. De omliggende småskoler blev nedlagt i den forbindelse. Det gjaldt bla. skolerne i Glesborg Kær, Rimsø, Kastbjerg og Hedegård - og overbygningen med realklasserne omfattede helt naturligt eleverne fra både Gjerrild og Fjellerup. I de gamle skoler gik vi i skole hver anden dag - i den nye gik vi hver dag - også en positiv omvæltning!
På Laenvej lå Missionshuset, Emmaus - og det gør det stadig. Og så kom der også en autoforretning på hjørnet ved Kastbjergvej. Og korn- og foderstofbygningerne rejste sig - også som afløser for den gamle foderstofafdeling på Hemmedvej, hvor vi ofte holdt i kø med heste og vogn. En meget travl forretning dengang. Overfor lå fryseboksen. Det var jo ikke normalt, at folk havde egne frysere derhjemme dengang.
Tilbage til Bygaden: På hjørnet af Laenvej har vi stadig forsamlingshuset - og det var vel feststedet i Glesborg med familiefester, dilettantforestillinger og musik og dans - og gymnastik - og Annelise Nøragers danseskole. Lige overfor forsamlingshuset lå politistationen med landbetjenten. Bygningen blev senere til posthus - jeg mener, at det afløste det gamle posthus længere henne ad Bygaden efter snedkermester Rasmussens store forretning. På Kærvejen var der en overgang en lille forretning med børnetøj.
Jeg husker, der altid var mange mennesker i byen. Glesborg var centrum for områdets handel og andre begivenheder - ganske som i dag, men dog noget anderledes.
Dengang var fx hestevogne ikke noget særsyn i bybilledet. Der er sket en vis udvikling i de mange år med plejecenter og idrætshal i hver sin ende af den langstrakte by, men i disse år hvor der er stor efterspørgsel på nye byggegrunde og udflytningsmuligheder, halter det meget.
Den kommunale administration betegner Glesborg som et stagnerende samfund, når de skal beskrive de enkelte områder - en betegnelse som er gået igen og igen i de seneste mange år. Selv politikerne tør ikke tage initiativer til nye udstykninger og byudvikling - og det gælder tilsyneladende også jordbesidderne i byen.
Lidt underligt, for det kræver aktiv udvikling at have en god skole og et godt handelsliv for slet ikke at tale om idrætslivet, som ofte markerer sig ganske godt i sportslandskaberne. - Lad os håbe, den kommende kommunalbestyrelse tør og vil udvide byzoneområdet.
