BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en ørn til tal, regnskaber og budgetopfølgning? Har du lyst til at arbejde med en bred, administrativ opgaveportefølje i hjertet af Socialområdet eller Børne- og Familieområdet? Er du samtidig en teamplayer, som vil bidrage til højt humør på arbejdspladsen? Så er du måske vores nye kollega!
Fællesadministrationen for vores to fagchefområder søger pr. 1. august 2024 eller snarest herefter to dedikerede og erfarne medarbejdere til vores lille uundværlige økonomiteam, der hver dag sikrer, at vi er på rette økonomiske kurs.
Om osFællesadministrationen består af 8 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi varetager en bred vifte af økonomiske og administrative opgaver, som understøtter den samlede opgaveløsning på Socialområdet samt Børne- og Familieområdet. I afdelingen er der et stærkt arbejdsfællesskab, hvor der er god balance mellem det opgaverettede og det sociale, og hvor vi har fælles fokus på at hjælpe hinanden.
Administrationen har mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt. Blandt andet til borgerne, vores to myndighedsafdelinger, økonomiafdelingen og en række eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at du har gode relationelle kompetencer og lyst til at samarbejde med mange forskellige mennesker.
Fællesadministrationen er stab for både Socialområdet og Børne- og Familieområdet. Du finder et organisationsdiagram for Socialområdet her og for Børne- og Familieområdet her.
Om stillingenSom en af vores to nye kolleger kommer du til at indgå i et team bestående af i alt 4 medarbejdere, som varetager forskellige opgaver inden for økonomiområdet. Den ene stilling er primært tilknyttet Socialområdet og den anden Børne- og Familieområdet. Idet opgaverne er sammenlignelige på tværs af de to områder, kommer I naturligt til at have et tæt samarbejde og sparring i det daglige.
I stillingen vil du blandt andet komme til at arbejde med:
- Budgetopfølgning, udarbejdelse af budgetter og regnskaber samt sparring med ledelsen
- Betaling af regninger og fakturaer
- Personaleadministration, herunder oprettelse og sletning af medarbejdere, bestilling af IT-udstyr, abonnementer, adgangskoder mv.
- Formidling af økonomisk datamateriale til vores to fagchefer og aftaleholderne for henholdsvis Børne- og Familierådgivningen og Myndighed Voksen
Du er fagligt skarp og har solid økonomisk erfaring og indsigt.
Vi forventer, at du:
- har en relevant økonomisk uddannelse
- har kendskab til kommunal regnskabsstyring i praksis
- er proaktiv, tager ansvar og følger op
- kan arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med andre
- er grundig, systematisk og trives i tilbagevendende opgaver
- er analytisk, reflekteret og kan stille gode spørgsmål
- kan formidle komplekst stof på en lettilgængelig måde både mundtligt og skriftligt
- finder glæde i at hjælpe og ”oversætte” økonomi til ”ikke-økonomer”
Hvis du derudover kan medvirke til et godt arbejdsmiljø og omstille dig, når verden forandrer sig, vil vi meget gerne modtage en ansøgning fra dig. Vi er spændte på at høre, hvad dine visioner og målsætninger i stillingen er, og hvordan vi kan blive klogere af at have dig med på holdet.
Derfor skal du vælge osVi kan – hvis vi selv skal sige det – tilbyde dig en fantastisk og fleksibel arbejdsplads med skønne og hjælpsomme kolleger, der gerne står på tæer for hinanden.
Du bliver en del af et kollegialt miljø, hvor der er et højt fagligt niveau i opgaveløsningen, og hvor vi samtidig formår at have højt humør og en uhøjtidelig omgangstone.
Du vil desuden opleve et job med variation i opgaveporteføljen, en sund balance mellem arbejds- og privatliv og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Praktisk info
Arbejdspladsen ligger i 8585 Glesborg, men der kan forekomme møder andre steder.
Stillingen er normeret til 37 timer. Der er flextid efter gældende aftale om arbejds- og flextid i Norddjurs Kommune. Vi har som udgangspunkt fast hjemmearbejdsdag om fredagen.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 16. juni 2024.Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. juni 2024.
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder for administrationen Marianne Bach Hougård på telefon: 29 11 28 94.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Glesborg Bygade, 1, 8585 Glesborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056861