Administrativ medarbejder til Specialteamet i Norddjurs Kommunes Familierådgivning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Grundet øget sagstilgang i Familierådgivningens Specialteam søger vi en dygtig administrativ medarbejder som har flair for administrative opgaver, systematisk sagsbehandling, og som er god til skriftlig kommunikation.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 t/u, og er tidsbegrænset på 6 måneder, med start den 15. august 2023. 

Specialteamets målgruppe er børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier. Stillingen er placeret i vores gruppe som varetager sagsbehandlingen af Servicelovens §§ 41 og 42 – behandling af sager om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste.   

Specialteamet er en del af den samlede Familierådgivning i Norddjurs Kommune, som også indbefatter et Børneteam, et Ungeteam, Familieplejekonsulenter samt en Modtagelse. Fysisk er vi placeret i administrationsbygningen i Glesborg.  

Vi forventer, at: 

Vi søger en medarbejder der trives godt i en travl hverdag, og i et tæt samarbejde både med kollegaer, samarbejdspartner og de familier vi er her for. Vi søger desuden en medarbejder som har et godt kendskab til It og administrative opgaver. Vi søger en kollega som kan arbejde selvstændigt og systematisk, tage ansvar for egne opgaver, samtidig med at du er en teamplayer, som ved, at ”VI” bedst løfter opgaverne i fællesskab.  
Arbejdsopgaverne vil primært være opfølgning på merudgifter jf. Servicelovens § 41 samt timesatsberegninger i forbindelse med bevilling af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens § 42. Desuden vil der være forefaldende opgaver i forbindelse med opfølgninger generelt.    

Vi tilbyder dig:

Vi er et team med et fagligt stærkt miljø, og hvor kollegial sparring prioriteres ligesom fællesskab, positiv trivsel, respekt og godt humør er en vigtig del af hverdagen. Vi er engagerede med en positiv tilgang til arbejdet. Vores arbejdsplads er spændende og dynamisk, og vi har et stort fokus på udvikling. 
Vi har et tæt samarbejde i teamet bl.a. ved ugentlige teammøder, ligesom vi benytter os af ekstern faglig og individuel supervision. 
Der er mulighed for hjemmearbejdsdage i et vist omfang samt flekstid. 

Der tilbydes tæt oplæring, og det forventes ikke, at du har kendskab til målgruppen, men det er en fordel at have det.    

Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte aftaleholder Annette Helle Nielsen på tlf.: 24 63 92 12 eller fagkoordinator Christine Hertel på tlf.: 40 31 65 88. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist den 2. juli 2023. 

Samtaler forventes afholdt torsdag den 6. juli 2023.   

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Glesborg Bygade, 1, 8585 Glesborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/administrativ-medarbejder-til-specialteamet-i-norddjurs-kommunes-familieradgivnin/vt9m8n/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853508

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet