BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Autoriseret psykolog søges til forældrekompetenceundersøgelser - midlertidig deltidsstilling
Vi søger en engageret og dygtig autoriseret psykolog til at udføre forældrekompetenceundersøgelser og andre psykologfaglige opgaver på børne- og familieområdet i Norddjurs Kommune. Stillingen er forankret i skole- og dagtilbudsafdelingen og er en deltidsstilling på 26 timer om ugen med en varighed på et år. Som psykolog vil du spille en afgørende rolle i vurderingen af forældre og børns samspils- og udviklingsmuligheder for at sikre bedst mulige vilkår for børn og familier i kommunen.
Stillingen kan potentielt indeholde andre psykologopgaver på børne- og familieområdet afhængig af dine interesser, kompetencer og ønsker.
Arbejdsopgaver:Dine primære opgaver vil være at:
- Udføre forældrekompetenceundersøgelser i henhold til gældende retningslinjer og lovgivning.
- Gennemføre samtaler og interviews med forældre og børn for at vurdere deres psykiske, følelsesmæssige og sociale styrker og udviklingsmuligheder
- Udfærdige grundige og præcise skriftlige rapporter med konklusioner og anbefalinger.
- Bidrage til udvikling af lokale retningslinjer for forældrekompetenceundersøgelser.
- Varetage andre psykologfaglige opgaver i afdelingen for Trivsel og Læring (PPR).
Du skal være indstillet på at være med til at grundlægge arbejdet med forældrekompetenceundersøgelser. Vi ønsker os derfor en kandidat, der har erfaring med dette arbejde og har forståelse for metoderne, omfanget, systematikken og etikken i denne form for psykologarbejde. Såfremt du ikke har dette, skal du have en meget stærk interesse for at lære mere om feltet.
Vi ønsker at oprette et team på to psykologer, der kan samarbejde tæt om opgaverne.
Vi ønsker os derfor en kandidat med følgende kvalifikationer:- Autorisation som psykolog (ikke-autoriserede kommer ikke i betragtning)
- Erfaring med forældrekompetenceundersøgelser og indblik i relevante test- og undersøgelsesmetoder og informationskilder.
- Erfaring med relaterede områder inden for børne- og familiepsykologi er en fordel.
- Viden om relevant lovgivning og Socialstyrelsens retningslinjer for udarbejdelse og anvendelse af forældrekompetenceundersøgelser.
- Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret med høj kvalitet i opgaveløsningen.
- Stærke kommunikative færdigheder, både mundtligt og skriftligt. Evne til skarp struktur i skriftlige fremstillinger.
- Evnen til at etablere et tillidsfuldt og respektfuldt samarbejde med forskellige aktører, herunder børn, forældre og kolleger.
- En særlig forståelse - og evne til at stå i - de menneskelige og etiske dilemmaer, der ligger i arbejdet med forældrekompetenceundersøgelser.
Vi tilbyder tilknytning til og sparring med en gruppe på 12 psykologer med både traditionelle PPR-opgaver og andre psykologopgaver på børn- og ungeområdet. Der er desuden mulighed for tværfaglig sparring med alle faggrupper i Trivsel og Læring (PPR).
Vi er en afdeling, der vægter en høj grad af tillid, fleksibilitet, selvtilrettelæggelse og balance mellem arbejde og familieliv. Du kan arbejde hjemme, når det passer med dine øvrige aktiviteter.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling på 26 timer om ugen, med en varighed på et år. Arbejdstiden er fleksibel. Løn iht. gældende overenskomst.
Opstart 1. september eller snarest derefter
Tjenestestedet er Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg. Der vil være aktiviteter i hele Norddjurs Kommune.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte nærmeste leder, Mette Lubek på telefon 20 37 95 55.
Ansættelsesprocedure
Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via Emply
Samtaler: 23. august 2023
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: deltid
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/autoriseret-psykolog/25me0u/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874222