Bliv psykolog i Norddjurs Kommune og vær med til at fremme børns trivsel og læring

dato

Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet.

Sådan har vi formuleret vores kerneopgave – og det er netop dén, vi har brug for dig til at hjælpe os med at løse.

Afdelingen for Trivsel og Læring (PPR) er en tværfaglig understøttende afdeling for skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Vi består ud over psykologer, af logopæder, fysioterapeuter, special- og familievejledere, specialpædagogiske vejledere, Læsecenter og Familieskole. Du bliver en del af et team på 15 psykologer, der ledes af en psykologfaglig teamleder.

Vi har et velfungerende tværfagligt samarbejde med de øvrige faggrupper internt i afdelingen og arbejder tæt sammen med dagtilbud, skoler, forældre og relevante samarbejdspartnere, f.eks. psykiatrien, børn- og familierådgivningen og mange flere.

Som psykolog i Trivsel og Læring (PPR) i Norddjurs Kommune vil du blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, der arbejder for at udvikle de bedste læringsmiljøer for alle børn i Norddjurs Kommune. Aktuelt har vi et særligt fokus på at arbejde tættere på praksis i skoler og dagtilbud og skabe mere tid til forebyggende arbejde i de almene børnefællesskaber. Arbejdet som psykolog i PPR kalder på mange forskellige psykologfaglige kompetencer, og vi er altid i gang med at udvikle og forbedre vores faglighed.

Den faste stilling vil ud over almindeligt PPR-arbejde også indebære opgaver i kommunens Lettilgængelige Behandlingstilbud. Her vil du blive en del af et team, der varetager behandlingsopgaver med børn og unge i psykisk mistrivsel.

Vores forventninger til dig:

  • Du har gerne erfaring fra PPR.
  • Du har lyst til at være en synlig og nærværende del af de skoler og dagtilbud, du samarbejder med.
  • Du kan skabe positive relationer til de mennesker, du møder i dit arbejde.
  • Du har fokus på den forebyggende og foregribende indsats.
  • Du kan arbejde og samarbejde på alle organisatoriske niveauer.
  • Du kan prioritere i arbejdsopgaver og kan lide at have travlt.
  • Du er interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation med gældende lovgivninger.
  • Du vægter psykologfagligheden højt og er villig til fortsat udvikling heraf.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til STIME, som anvendes i Det Lettilgængelige Behandlingstilbud og også meget gerne uddannelse heri.

Vi tilbyder:
  • Varierede arbejdsopgaver. Du vil både arbejde direkte med individuelle børn (testning og udredning), som psykologfaglig konsulent (netværksmøder, planlægning af processer), med observation og gruppeindsatser, supervision og konsultation med både kolleger og fagligt personale, og så vil der i den faste stilling være manualbaserede terapeutiske opgaver i Det Lettilgængelige Behandlingstilbud.
  • Et velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • Kollegial supervision.
  • Gode kolleger, der møder hinanden med tillid, ærlighed og respekt – og med plads til at begå fejl og stille spørgsmål.
  • En arbejdsplads, hvor du kan få indflydelse og komme langt med gode ideer.
  • Fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemmefra.

Løn- og ansættelsesvilkår
Iht. gældende overenskomst.
Både den faste stilling og barselsvikariatet er på 37 timers ugentlig ansættelse.
Tjenestestedet er Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg. Der vil være aktiviteter i hele Norddjurs Kommune. Organisatorisk hører Trivsel og Læring til under Skole- og Dagtilbudsområdet, Velfærdsforvaltningen, Norddjurs Kommune.

Ansættelsesprocedure
Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via jobopslaget på Norddjurs Kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfrist: d. 6. september 2026.
Udvælgelse af kandidater: d. 9. september 2026.
Afvikling af samtaler: d. 11. september 2026.

Ansættelsesstart: Barselsvikariat: 15. oktober 2026 eller snarest derefter. Fast stilling: 1. januar 2027.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder af psykologgruppen Maria Byskov på telefon 21 63 90 78
Du kan læse mere om Trivsel og Læring (PPR) på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Psykolog, Glesborg Bygade, 8585 Glesborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1983e6c8-946c-4e00-935b-8b17a23afe1b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler