Brænder du for naturfag og vil gøre en forskel for udsatte unge? Bliv vores nye skolelærer til specialundervisning!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Omstillingsparat, empatisk, robust og engageret skolelærer eftersøges til vores specialundervisningstilbud.
 
Grenen er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionen MultifunC Midtjylland i Århus, de åbne og delvist lukkede afdelinger på behandlingsinstitutionen Grenen-Glesborg samt af de sikrede og en særligt sikret afdeling på behandlingsinstitutionen Grenen-Dalstrup og behandlingsinstitutionen Koglen ved Stakroge
 
Vi søger en lærer til vores undervisningsteam, der brænder for at undervise i naturfag og som har ideer til at arbejde med faget både teoretisk mere praktisk,

Du vil indgå i et team bestående af både faglærere og skolelærere og der kan forekomme undervisning både på vores åbne og på vores sikrede afdelinger. 

Stillingen: 

Vi søger en lærer der kan undervise i Naturfag og eventuelt andre fag på grundskoleniveau og som har mod på at føre elever frem til folkeskolens afgangsprøver. Stillingen vil kræve at man kan differentiere sin undervisning og besidde tålmodighed og evnen til at motivere.  

Sammen med de øvrige undervisere skal du stå for, forberedelse af undervisningen samt beskrivelser og dokumentation af de unges faglige udviklingsforløb.

 
Undervisningen tager udgangspunkt i individuelle mål og handleplaner i samarbejde med vores elever. Hverdagen for de unge er meget struktureret. Alle aktiviteter i undervisningen tilrettelægges med både et undervisnings- og et behandlingsmæssigt sigte. Vi prioriterer, at de unge undervises i små hold, men 1:1 undervisning kan forekomme.

Du kan læse mere om DOK´s virksomhedsmodel på www.dok.rm.dk
 
Målgruppen er unge imellem 12-17 år. De anbragte i DOK er unge mennesker med en adfærd der gør dem sårbare og/eller kriminalitetstruet. Det er unge der er i et behandlingsforløb. Fælles for de unge er, at de er udsatte og har brug for omsorg og udvikling.
 
Overordnet er DOK en engageret, sammenhængende og højt specialiseret virksomhed, som er organiseret om en struktureret og aktivitetsbaseret dagligdag. Opgaverne løses af empatiske, vidende, kontaktstærke og grænsefaste medarbejdere, der kan og vil indgå i lærerige relationer med de unge. Relationerne skabes gennem aktiviteter og ligeværd i afdelingens fællesskab, der er omdrejningspunktet for at udvikle de unges sociale, boglige og praktiske færdigheder samt skabe trivsel og livsglæde. 

Vi forventer, at du:

  • har relevant erfaring med naturfagsundervisning på folkeskoleniveau
  • kan arbejde selvstændigt, grundigt, systematisk og tage ansvar
  • kan samarbejde med flere faggrupper – herunder lærere, faglærere og pædagoger
  • er uddannet lærer
  • har lyst til at gøre en forskel for anbragte unge
  • er fysisk og psykisk robust
  • er stabil og formår at være en positiv rollemodel
  • kan indgå i et fast team og tør udfordre dine kollegaer
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • har indsigt i eget og andre menneskers sind
  • kan tilgå de unge fordomsfrit og med den rette motivation
  • kan beskrive progression i arbejdet med de unge

Vi tilbyder:

  • et meningsfyldt job hvor undervisning og pædagogisk faglighed går hånd i hånd
  • engagerede og erfarne kollegaer
  • mulighed for stor indflydelse på egen arbejdssituation
  • løbende supervision
  • et job hvor sikkerhed, mening, sundhed og trivsel er i højsæde
  • løn og pension efter gældende overenskomst med SL 
  • attraktiv frokostordning

For yderligere oplysninger kontakt: 
Skoleleder, Mads S. Nielsen på telefon: 3050 0149 eller via mail på: mastni@rm.dk
 
Ansøgningen sendes digitalt via link, med foto samt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Der er tale om en fast 37. timers ansættelse. 

Stillingen ønskes besat 1. December 2024 eller snarest derefter.
 
Ansøgningsfrist 9. oktober 2024

 

Samtaler forventes afholdt i uge 43

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Hemmedvej 1, 8585 Glesborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111930

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet