Faglig koordinator til vagtplanlægning for sårbare børn og unge i Hinnerup

dato

Vil du være med til at stå i spidsen for tværgående vagtplanlægning i Danmarks førende tilbud for udsatte børn og unge? Har du stor erfaring i vagtplanlægning og sætter en ære i, at få hverdagen til at hænge sammen for medarbejderne, så vi skaber ro og overblik på et centralt velfærdsområde? Så er du den rette for os.

Specialområde Børn og Unge (SBU) har syv afdelinger/døgntilbud for nogle af landets mest sårbare børn og unge. Vagtplanlægningen er en opgave, der ligger i et tværgående team. Din primære opgave bliver at håndtere og koordinere opgaverne i et tæt samarbejde med resten af teamet. Du har ikke personaleansvar. Du har det faglige overblik og kan veksle mellem at lave koordinering, faglig sparring, oplæring af medarbejdere i teamet og samtidig træde ind i planlæggeropgaverne ved behov.

Du skal søge stillingen, hvis du har faglige ambitioner, hvis du kan lide at skabe resultater i fællesskab med andre, og hvis du ønsker at gøre en forskel for de sårbare børn og unge på vores afdelinger.

 

Dine opgaver
Specialområde Børn og Unge har omkring 500 medarbejdere i forskellige funktioner og stillinger. Det er en forudsætning, at du har erfaring med arbejdstidsplanlægning. Det er herudover vigtigt, at du har overblik over de relevante overenskomster og arbejdstidsaftaler. Samtidig skal du være imødekommende, løsningsorienteret og kunne undervise dels planlæggerne i PDC samt medarbejderne på tilbuddene i at anvende MY PLAN.

Din arbejdsplads bliver SBU’s administration i Hinnerup. Det forventes at du har de fleste arbejdsdage ude på afdelingerne sammen med planlæggerne og du vil også have selvstændige planlægningsopgaver. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage. 

 

Dine kompetencer
For at kunne bestride funktionen som faglig koordinator er det først og fremmest vigtigt, at du har interesse for og erfaring med netop vagtplanlægning. Samtidig er du god til samarbejde og dialog, så du kan rådgive og hjælpe de medarbejdere og ledere, der henvender sig med spørgsmål eller problematikker. Du tror helhjertet på, at god planlægning løser mange problemer, men samtidig formår du at være tålmodig og dialogorienteret i mødet med andre. 

Du skal kunne se dig selv være en del af et højt specialiseret velfærdsområde, hvor vi arbejder inden for kompleks lovgivning af hensyn til både medarbejdernes vilkår og de anbragte børn/unges rettigheder.

 

Du har:
  • en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • flair for administration og brug af it-redskaber
  • en struktureret og systematisk tilgang til dit arbejde
  • erfaring med vagtplanlægning af en døgninstitution
  • erfaring med overenskomster og arbejdstidsaftaler på hele det sociale område
  • gode kommunikationsegenskaber og en imødekommende personlighed
  • kørekort og adgang til egen bil

 

Om stillingen
Der stilles høje krav til opgaveløsningen, og det betyder at vi i SBU også vægter kompetenceudvikling og undervisning der er relevant for din opgaveløsning højt.

Du vil opleve en organisation, der vægter faglighed og godt arbejdsmiljø. Vi møder hinanden med tillid, ordentlighed og en uformel tone.

 

Yderligere oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling.

Ansættelse pr. den 1. februar 2025.

Ansøgningsfristen er den 8. december 2024.

Samtalerne afholdes på Samsøvej 10, Hinnerup den 16. december 2024.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede faglige organisation og Danske Regioner.

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelse. 

Er du nysgerrig, og vil vide mere om SBU, kan du læse mere om os på sbu.rm.dk. Oplysninger om stillingen kan fås hos områdeleder Annette Solskov på tlf. 41776676.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Strandvejen 24-26, Fjellerup, 8585 Glesborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153378

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet