Far, mor og søn dømt i narkosag

Profilbillede

En hel familie blev tirsdag i Retten i Randers idømt flere års fængsel for at have været i besiddelse amfetamin og kokain med henblik på at sælge det.

Et tip fik Østjyllands Politi til i november sidste år at ransage en adresse i en lille by tæt på Glesborg i Norddjurs. Under ransagningen af huset fandt betjentene både salgsposer med kokain og amfetamin og en del tusinde kroner i kontanter. 

Fundene førte til, at en 43-årig kvinde og hendes 25-årige søn, der boede i huset, blev anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videresalg. Begge blev dagen efter varetægtsfængslet i et grundlovsforhør, men kort efter meldte faren i familien, en 45-årig mand sig, til politiet og fortalte, at narkoen var hans. 

Den 45-årige boede ikke længere på adressen, men tog alligevel skylden på sig og påstod, at det alene var ham, der havde gemt det i huset uden de andres vidende. 

 

Fem års fængsel til mor og søn

Efterforskerne kunne dog blandt via beskeder på de anholdtes telefoner se, at det primært var mor og søn, der havde skrevet sammen om stofferne, og i Retten i Randers, var det da også de to, der fik den højeste straf. Fem års fængsel blev de begge idømt, mens faren blev idømt to et halvt års fængsel. 

”Den 25-årige mand og den 43-årige kvinde blev dømt for sammen at have været med til at opbevare knap 800 gram kokain og knap 400 gram amfetamin for at ville sælge det med betydelig fortjeneste, mens den 45-årige alene blev dømt for at have været med til ville sælge amfetaminen. Den 43-årige kvinde var ustraffet og ikke kendt af politiet, men som dommen viser, så er salg af hård narko en kriminalitetsform, der som udgangspunkt giver en lang fængselsstraf uanset ens fortid, ” forklarer anklager Rosa Pape. 

Den 43-årige kvinde nægtede sig skyldig og ankede dommen, mens hendes 25-årige søn erkendte besiddelse af kokainen og modtog dommen. Den 45-årige mand havde en anden forklaring i retten end til grundlovsforhøret og nægtede sig skyldig. Han udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen. 

 

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Østjyllands Politi.
Kilde: Østjyllands Politi
Mød redaktionen
Profilbillede
Mattias Sundroos ms@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Martin Johannes Madsen mjm@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Emilie Bjergegaard eb@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Søren Schrøder Rasmussen ssr@vores-mediehus.dk
Profilbillede
Markus Ingemann mi@vores-mediehus.dk