Lærere til Glesborg Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lærere søges til Glesborg Skole pr. 1. januar 2024 eller snarest herefter.
 
Brænder du for at skabe læringsmiljøer hvor børn ses, lærer, trives, deltager - og tør livet?

Da vi er en skole i vækst med bl.a. etablering af en ny overbygning, søger vi pr. 1. januar 2024 eller snarest herefter en eller to dygtige og dedikerede lærere, der har lyst til at være med i denne spændende udviklingsproces.

Som lærer på Glesborg Skole vil du opleve at blive en del af et tæt velfungerende lærerkollegie, hvor der samtidig er rig mulighed for at præge og få indflydelse på dagligdagen, så vi sammen skaber de bedst mulige læringsmiljøer for vores børn og unge.

Vi søger derfor lærere, der kan undervise i flere af følgende fag. Vi har brug for en engelsklærer til undervisning i engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen samt idræt på flere klassetrin. Derudover har vi ønske om at få dækket timer i fagene matematik i både indskoling og udskoling samt natur/teknologi i indskoling og mellemtrin.

Det vil være fantastisk, hvis du har kompetencer til eller erfaring med at undervise i udskolingen, men det er ikke et krav.

Der er tale om en fast stilling på enten fuld tid eller nedsat tid – her er vi fleksible i forhold til at finde den rette til stillingen. Derudover har vi timer til en stilling på nedsat tid. Skriv meget gerne i din ansøgning om du ønsker en fuldtidsstilling eller nedsat tid.

Om Glesborg Skole – Børneby Midt:

Glesborg Skole er en del af Børneby Midt, som foruden Glesborg Skole/SFO også omfatter 4 daginstitutioner samt dagpleje. Glesborg Skole har pt. 213 elever fordelt på 0. – 9. årgang.

Glesborg Skole ligger naturskønt i udkanten af Glesborg by i rolige og dejlige omgivelser. Med naturen lige uden for vinduerne har vi gode muligheder for at bruge lokalmiljøet i undervisningen og dagligdagen på skolen.

I Børneby Midt arbejder vi ud fra Norddjurs Kommunes definition af vores fælles kerneopgave, ”Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet” samt vores fire grundlæggende værdier; tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab.

På Glesborg Skole værner vi om en kultur, hvor atmosfæren er rar og imødekommende for både børn, forældre og medarbejdere. Vi tager sammen godt hånd om stedet og hinanden, og vægter fællesskab, tillid, tryghed og humor højt i vores relationer.

Vi arbejder tæt sammen lærere og pædagoger og har stort fokus på at løse vores kerneopgave ud fra en systemisk og anerkendende tilgang og i et godt tværfagligt samarbejde. Som lærer på Glesborg Skole vil du blive en del af et lærerkollegie med 18 lærere og 7 pædagoger i skoledelen.

Da vi er en skole i vækst, er vi i gang med nogle spændende byggeplaner, hvor vi bl.a. er ved at udvide med nye klasselokaler. Vi har også nye og lækre udemiljøer, som giver gode muligheder for både udeundervisning og leg/bevægelse for alle klassetrin. Derudover er vi i fuld gang med at videreudvikle vores håndboldlinje, skolehave samt Skolens Grønne Vision med fokus på bæredygtighed og FN’s verdensmål. Vi er endvidere en lokalt forankret skole med et velfungerende samarbejde med de lokale foreninger og erhvervslivet.

Om dig:

Det er vigtigt for os, at du:

  • Er optaget af at skabe fagligt udfordrende og alsidige læringsmiljøer, der tilgodeser det enkelte barns behov, udvikling og læringsprogression
  • Har en anerkendende og inkluderende tilgang
  • Har gode kommunikative evner og er god til klasseledelse
  • Vægter samarbejde højt og er teamplayer
  • Arbejder systematisk og struktureret
  • Har stor fokus på læring og trivsel for alle elever
  • Ser forældre som aktive og vigtige samarbejdspartnere
  • Er ansvarsbevidst og kan bevare roen og overblikket
  • Har humor og god energi

Har ovenstående din interesse, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Luise Therchilsen på tlf. 30 66 46 81 (indskoling/mellemtrin) eller afdelingsleder Rikke Nikolaisen på tlf. 29 46 54 99 (mellemtrin/udskoling) for yderligere information eller evt. en aftale om besøg på skolen.

Ansøgningsfrist: 6. december 2023.

Der afholdes ansættelsessamtaler over to dage: d. 13. december og d. 14. december fra kl. 16.00.

Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Glesborg Bygade 81, 8585 Glesborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946197

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet