BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi ser frem mod nye opgaver i afdelingen og søger derfor 3 psykologer til Trivsel og Læring (PPR) til opstart snarest.
Vi har én fast stilling og to vikariater. Timetallet kan tilrettelægges efter ønske mellem 30 og 37 timer.
De ledige stillinger indebærer opgaver på tværs af skole- og dagtilbudsområdet.
Vores kerneopgave på tværs af hele skole- og dagtilbudsområdet lyder:
”Vi skaber miljøer, hvor børn trives, lærer, deltager, udvikler sig – og tør livet” – og det er den opgave, vi gerne vil invitere dig til at være med til at løse.
Vi ønsker os kolleger, der…- Er interesserede i at arbejde ind i dagtilbud og skoler og har respekt for og indblik i lærere og pædagogers arbejde og udfordringer.
- er gode til at skabe og formidle overblik – både for lærere, pædagoger, børn og forældre.
- kan forstyrre og inspirere de voksne omkring barnet på en respektfuld og anerkendende måde, så alle får lyst til at gå nye veje for at lykkes med kerneopgaven
- Har lyst til selv at gå nye veje og være med til at skabe mere plads til de forebyggende indsatser, der gavner hele børnefællesskabet
- er interesseret i at arbejde i en politisk styret organisation med gældende lovgivninger og er dygtig til at samarbejde på alle organisatoriske niveauer
- skaber positive og anerkendende relationer
- har solidt indblik i PPR-arbejdet og har værktøjskassen fuld
- kan bidrage til vores fællesskab – både fagligt og socialt.
Kandidater både med og uden autorisation er velkomne til at søge vores stillinger.
Som psykolog i Trivsel og Læring (PPR) vil du blive en del af et stærkt fagligt og tværfagligt fællesskab.
Afdelingen for Trivsel og Læring (PPR) er en tværfaglig understøttende afdeling for skole- og dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Vi består, ud over psykologer, af tale-høre konsulenter, fysioterapeuter, special- og familievejledere, specialpædagogiske vejledere, læsecenter og familieskole. Du bliver en del af et team på i aktuelt 14 psykologer.
Vi vægter det tværfaglige samarbejde med de øvrige faggrupper internt i afdelingen meget højt – og ligeså samarbejdet eksternt med dagtilbud, skoler, forældre og relevante samarbejdspartnere, f.eks. psykiatrien, familieafdelingen og mange flere.
Vi tilbyder:- Varierede arbejdsopgaver, hvor du vil kunne bruge en bred vifte af psykologfaglige kompetencer
- En arbejdsplads med høj grad af indflydelse, og hvor der ikke er langt fra den gode idé til handling.
- Kollegial supervision og løbende faglig udvikling
- Ambitiøse og omsorgsfulde kolleger, der møder hinanden med tillid, ærlighed og respekt
- Dygtige og tætte samarbejdspartnere i et skole- og dagtilbudsområde, hvor vi har høj grad af kendskab og tillid til hinanden
- Høj grad af fleksibilitet, selvstændighed i opgaveløsningen og mulighed for at arbejde hjemmefra
Løn- og ansættelsesvilkår
Iht. gældende overenskomst.
Tjenestestedet er Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg. Der vil være aktiviteter i hele Norddjurs Kommune. Organisatorisk hører Trivsel og Læring (PPR) til under Skole- og Dagtilbudsområdet, Velfærdsforvaltningen, Norddjurs Kommune. Nærmeste leder er Mette Lubek.
Ansættelsesprocedure
Ansøgning, CV og relevante bilag uploades via Emply
Samtaler: 27. september 2023
Ansættelsesstart: Snarest muligt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Trivsel og Læring, Mette Lubek på telefon 20 37 95 55.
Du kan læse mere om Trivsel og Læring på Norddjurs Kommunes hjemmeside.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Glesborg Bygade 1, 8585 Glesborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/psykolog-til-trivsel-og-laering-ppr-i-norddjurs-kommune/yrefeu/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5908198