Norddjurs Kommune: Socialrådgiver til Norddjurs Kommunes Børn- og Familierådgivning (vikariat)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige socialrådgivere i vores børneteam har søgt orlov, og derfor søger vi i hendes sted et 1-årigt vikariat. Så er du socialrådgiver og har du et ønske om at være med til at skabe positive forandringer for og med udsatte børn/unge og deres familier i Norddjurs Kommune, så send din ansøgning til os. 

Børn- og Familierådgivning er en samlet enhed, hvor vi arbejder med børn og unge i aldersgruppen 0 – 18 år og i efterværn til det 23. år. Vi er aktuelt i en proces, hvor vi forbereder os til implementeringen af Barnets Lov i januar 2024. I den forbindelse er Norddjurs en del af et skræddersyet rådgivningsforløb, som varetages af Social- og Boligstyrelsen. Rådgivningen tager udgangspunkt i den enkelte kommunes behov og støtter kommunen i at skabe de forandringer i sagsbehandlingen, som Barnets Lov lægger op til. Dette forløb er allerede i gang og fortsætter i en 2-årig periode. Du vil således blive en del af en afdeling i udvikling, hvor vi sammen skal skabe retning i arbejdet med den nye lovgivning. 

Vi søger således en medarbejder, der trives godt i en myndighedsfunktion, hvor det tværfaglige samarbejde er i fokus, og hvor inddragelse af netværk og borgerinddragelse er centrale temaer i sagsbehandlingen.

Vi forventer, at: 
  • Du er uddannet socialrådgiver og gerne har erfaring med og/eller interesse i arbejdet med komplekse børne- og familiesager
  • Du trives godt i en travl hverdag, og i et tæt samarbejde både med kollegaer, samarbejdspartnere og de familier vi er her for
  • Du er en kollega, som kan arbejde selvstændigt og systematisk, og kan tage ansvar for egne opgaver
  • Du er en teamplayer, som ønsker at indgå i et team, hvor vi sammen tager ansvar for at løfte opgaverne i fællesskab
  • Du er en stærk skriftlig formidler, da arbejdet indebærer en høj grad af dokumentation
Lidt om os

Afdelingen består af en modtagelse, et børneteam, et ungeteam, et specialteam og to familieplejekonsulenter, som alle varetager forskellige rettede opgaver i familier, hvor børnene er omfattet af Servicelovens § 46. Vi har et tæt samarbejde både i afdelingen og i de enkelte teams, bl.a. ved ugentlige teammøder, ligesom vi benytter os af ekstern faglig og individuel supervision. 

Vi er en afdeling med et fagligt stærkt miljø, og hvor kollegial sparring prioriteres ligesom fællesskab, positiv trivsel, respekt og godt humør er en vigtig del af hverdagen. Vi er engagerede med en positiv tilgang til arbejdet. Vores arbejdsplads er spændende og dynamisk, og vi har et stort fokus på udvikling. 

Idet vi står overfor en ny lovgivning på området, er vi aktuelt også ved at afklare, hvordan børneteamet og ungeteamets målgruppe bedst opdeles. Som udgangspunkt er vikariatet forankret i børneteamet, hvor målgruppen er børn i alderen 0-14 år, men det kan ikke udelukkes at ændres i forbindelse med implementeringen af lovgivningen.  

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er fuld tid på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2023 eller hurtigst muligt herefter. Stillingen er tidsbegrænset på 1 år. 

Vi indhenter udvidet straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelserne. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Der er efter aftale mulighed for hjemmearbejdsdage i et vist omfang samt flekstid. 

Yderligere oplysninger om stillingerne gives gerne ved henvendelse til socialfagligkoordinator, Tinne Poulsen tlf.: 40 10 54 17, eller afdelingsleder, Lea Nielsen tlf.: 20 41 37 42 

Der er ansøgningsfrist. d. 24. september 2023. 

Sammen med din ansøgning og CV bedes du vedlægge kopi af eksamensbevis og eventuelle udtalelser. 

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 28. september 2023.

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Glesborg Bygade, 1, 8585 Glesborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/socialradgiver-til-norddjurs-kommunes-born-og-familieradgivning-vikariat/n0x7s6/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5905356

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet