Enslevgård-området i Norddjurs Kommune åbner lørdag den 14. juni fra kl. 10 til 13 som et nyt samlingspunkt dedikeret til friluftsliv, fællesskab og naturoplevelser. Åbningsfesten inviterer alle til at udforske de nye faciliteter, der inkluderer en udeskole, et udekøkken og depotrum, der alle er designet med brugerinddragelse og i et samarbejde med det lokale arkitektfirma Arkikon.
Dagen vil byde på et væld af aktiviteter som stand up padle, kajak, orienteringsløb, natureventyr, OCR løb, fiskeri undervisning samt golfsjov med Grenaa Golfklub. Derudover vil der være bålhygge, hvor deltagerne kan nyde bålkaffe, snobrød, pandekager og pølser.
Designet af de nye faciliteter sikrer, at området er inkluderende og tilgængeligt for alle, uanset fysisk formåen. Området rummer også en historisk dimension, da 26m² teglsten fra det gamle Enslevgård indgår i bygningens bærende hjørnesøjler, hvilket er med til at bevare stedets historie.
Åbningen er resultatet af en stærk samarbejdsindsats mellem Norddjurs Kommune og lokale foreninger såsom OK Djurs, SUP Ohana, Grenaa Kajakklub, FDF Grindhøj, Grenaa Sportsfiskerforening, Grenaa Golfklub, Spartans OCR og Grenaa Naturskole.
For yderligere information kan kontakterne Allan Gjersbøl Jørgensen (29 43 49 44, agj@norddjurs.dk), Sebastian Halkjær-Grauert (26 29 79 16, srmg@norddjurs.dk), og Theis Kaas Pedersen (23 47 02 64, thkp@norddjurs.dk) kontaktes.