Omsorgsfuld og nærværende dagplejer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børneby Midt søger en omsorgsfuld og nærværende dagplejer 

Brænder du for at arbejde professionelt med børn? 
Kunne du se dig selv i en hverdag med leg, sand mellem tæerne og små børneskridt?

Ønsker du en selvstændig hverdag, hvor du selv kan planlægge dagens program med udgangspunkt i børnene? Så er det måske lige dig vi mangler i vores dagpleje!!

Pr. 15. juni 2024 eller hurtigst muligt mangler vi en dagplejer i Børneby Midt. 

Som dagplejer modtager du børnene i eget hjem og skal igennem dagen sørge for, at børnene trives med omsorg, tydelighed og forudsigelighed med udgangspunkt i det enkelte barn.

Du arbejder 48 timer om ugen i eget hjem, men samtidig har du gode kollegaer i nærmiljøet. 

Vi arbejder anerkendende og i det pædagogiske arbejde tager vi udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplan.

Vi forventer, at du
  • er et kærligt menneske som kan skabe omsorg og nærvær i relationer til børnene
  • oprigtigt ønsker at arbejde med børn
  • kan arbejde selvstændigt
  • er rummelig af natur
  • er positiv og anerkendende i din tilgang til andre mennesker
  • er robust og stabil
  • kan have et godt samarbejde med forældre, kollegaer og ledelse
  • deltager i legestue med dine kollegaer og bidrager til kvaliteten
  • bor i eller i nærheden af Ørum eller Glesborg by og er villig til at benytte din bolig til arbejdsplads 
Vi kan tilbyde
  • et arbejde med mange smil
  • et arbejde med ansvar og indflydelse på dagligdagen
  • et arbejde hvor børnenes trivsel, læring og udvikling er i fokus
  • et arbejde med mulighed for faglig og personlig udvikling
  • et spændende job, hvor to dage ikke er ens
  • videndeling med kollegaer
  • sparring med og tilsyn af dagplejepædagog
  • legetøj og inventar som stilles til rådighed 

Børneby Midt omfatter Glesborg skole/SFO, Ørum Skole/SFO, fire daginstitutioner og dagplejen - i alt ca. 350 børn og 100 medarbejdere. 

I Børneby Midt arbejder vi ud fra Norddjurs Kommunes definition af vores fælles kerneopgave, 

”Vi skaber miljøer, hvor børn ses, lærer, trives, deltager og tør livet”. 

Har ovenstående din interesse, er du meget velkommen til at kontakte dagplejepædagog Marie Pedersen på tlf. 24 96 95 32 eller afdelingsleder Rikke Steffensen på tlf. 23 45 94 97 for yderligere information.

Ansøgningsfrist: torsdag den 30. juni 2024 

Der afholdes ansættelsessamtaler: tirsdag den 4. juni 2024 fra kl. 16.00.

Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Norddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Norddjurs Kommune, Glesborg Bygade 81, 8585 Glesborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6049324

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet