BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Da vi har besluttet at omorganisere måden hvorpå vi producerer vores måltider, og samtidig vil fokusere på en centraliseret og bæredygtig produktion, søger vi hermed en køkkenassistent til vores køkken i Dalstrup på Norddjursland.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Der er tale om en fastansættelse med arbejde i dagtimerne. Tiltrædelsestidspunktet er den 1. november 2023 eller efter nærmere aftale.
Din faste arbejdsplads er som en del af et lille team ved Grenen i Dalstrup, som er en del af specialområde DOK. Der kan være aktiviteter på vores andre behandlingsinstitutioner, hvorfor det er nødvendigt at du har kørekort og egen bil.
Velkommen til DOK
Hos Region Midtjyllands specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) arbejder vi med nogle af de allermest udsatte børn og unge i Danmark. DOK består af behandlingsinstitutionerne: Grenen-Dalstrup, Grenen-Glesborg, Koglen og MultifunC.
Grenen-Dalstrup er en sikret døgninstitution og består af 3 afdelinger – SYD, Nord og Kronen – med i alt 17 unge mellem 12-18 år. Her arbejder vi sammen for at løse en vigtig samfundsmæssig opgave i forsøget på at hjælpe sårbare unge på rette vej i livet. Vi udvider i udgangen af 2023 med en 4. afdeling. Som udgangspunkt har du som køkkenassistent ingen kontakt til unge.
Om opgaven
Opgaven er at lave mad til unge og medarbejdere - både pædagoger, undervisere og stabsfunktioner, samt at gøre rent i køkkenområdet. Herudover skal du være medvirkende til at lave madplaner, foretage vareindkøb, følge budgetter og holde status. Andet forefaldende arbejde vil tilkomme.
Vi tilbyder og forventer
Vi tilbyder en arbejdsplads med et uhøjtideligt fællesskab. Vores udgangspunkt er et positivt menneskesyn, der bygger på ideen om, at medarbejdere af natur er ansvarlige i deres relation til hinanden. Det er vigtigt for os at behandlingsinstitutionen er et rart sted at arbejde. Vi er en del af en stor arbejdsplads, og på matriklen har ca. 100 ansatte deres gang, hvorfor du skal være god til at kommunikere og danne relationer, samt tage et ansvar for din - og dine kollegers trivsel.
Det er vigtigt at du er serviceminded, kan bevare overblikket, og arbejde selvstændigt i et køkken. Du har erfaring med køkken og catering, gerne fra hverv som kok, bager, smørrebrødsproduktion og lignende. Du har erfaring med økonomistyring i forhold til madbudgetter og formår at styre efter disse.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er omfattet af lokalløn. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA – Fag og Arbejde.
Der indhentes straffeattest, og det forudsættes, at du kan godkendes til arbejdet på baggrund af din straffeattest.
Søg stillingen
Ansøgningsfristen er den 21. september 2023. Samtaler forventes afholdt den 26. september 2023.
Spørgsmål og yderligere information kan du få ved at henvende dig til daglig leder Bo Sommer på mail: BOSOM1@RM.DK
Vi ser frem til at læse din ansøgning med foto, bilagt relevant dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse. Da vi har besluttet at omorganisere måden hvorpå vi producerer vores måltider, og samtidig vil fokusere på en centraliseret og bæredygtig produktion, søger vi hermed en køkkenassistent til vores køkken i Dalstrup på Norddjursland.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Der er tale om en fastansættelse med arbejde i dagtimerne. Tiltrædelsestidspunktet er den 1. november 2023 eller efter nærmere aftale.
Din faste arbejdsplads er som en del af et lille team ved Grenen i Dalstrup, som er en del af specialområde DOK.
Der kan være aktiviteter på vores andre behandlingsinstitutioner, hvorfor det er nødvendigt at du har kørekort og egen bil.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hemmedvej 1, 8585 Glesborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/kokkenassistent-soges-til-den-sikrede-behandlingsinstitution-grenen-dalstrup/jiagi7/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5901720