BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Grenen er en del af Specialområde Kriminalitetstruede og Dømte Børn og Unge (DOK) i Region Midtjylland. DOK består af behandlingsinstitutionen MultifunC Midtjylland i Århus, de åbne og delvist lukkede afdelinger på behandlingsinstitutionen Grenen-Glesborg samt af de sikrede og en særligt sikret afdeling på behandlingsinstitutionen Grenen-Dalstrup og behandlingsinstitutionen Koglen ved Stakroge
Vi søger en faglærer med en håndværksmæssig baggrund som mekaniker til vores undervisningsteam i Glesborg,
hvor du vil indgå i et team bestående af både faglærere og skolelærere.
Stillingen:
Brænder du for alt som kan "startes" og dreje rundt – så er det måske dig vi søger.
Med udgangspunkt i mekanikerfaget, skal din undervisning give de unge viden og færdigheder, der forhåbentlig kan få motivationen og nysgerrigheden frem hos de unge mennesker. Der vil være mulighed for at arbejde med alt muligt inden for motor og mekanik og du vil have mulighed for at bringe dine egne ideer i spil. Vi har gode værkstedsfaciliteter og et godt team der kan laves projekter sammen med.
Sammen med de øvrige undervisere skal du stå for, forberedelse af undervisningen samt beskrivelser og dokumentation af de unges faglige udviklingsforløb.
Der er tale om en fast 37. timers ansættelse, med mødetid fra 07:30 – 15:00, mandag, onsdag og torsdag. Tirsdag er mødetiden 7:30 – 16:00, og fredag fra 07:30 – 14:30
Målgruppen er unge imellem 12-17 år. de anbragte i DOK er unge mennesker med en adfærd der gør dem kriminalitetstruet måske med baggrund i en ungdomssanktion. Det er unge der er i et længerevarende behandlingsforløb. Fælles for de unge er, at de er udsatte og har brug for omsorg og udvikling.
Overordnet er DOK en engageret, sammenhængende og højt specialiseret virksomhed, som er organiseret om en struktureret og aktivitetsbaseret dagligdag. Opgaverne løses af empatiske, vidende, kontaktstærke og grænsefaste medarbejdere, der kan og vil indgå i lærerige relationer med de unge. Relationerne skabes gennem aktiviteter og ligeværd i afdelingens fællesskab, der er omdrejningspunktet for at udvikle de unges sociale, boglige og praktiske færdigheder samt skabe trivsel og livsglæde.
Du kan læse mere om DOK´s virksomhedsmodel på www.dok.rm.dk
Vi forventer, at du:
- har en relevant håndværksmæssig uddannelse, gerne mekaniker
- kan arbejde selvstændigt, grundigt, systematisk og tage ansvar
- kan samarbejde med flere faggrupper – herunder lærere, faglærere og pædagoger
- er fysisk og psykisk robust
- er stabil og hele tiden formår at være en positiv rollemodel
- kan bevare overblikket i pressede situationer
- har indsigt i eget og andre menneskers sind
- kan tilgå de unge fordomsfrit og med den rette motivation
- kan beskrive progression i arbejdet med de unge
- har erfaring med unge mennesker enten via undervisning, foreninger eller andet pædagogisk arbejde.
Vi tilbyder:
- et udfordrende job hvor håndværks- og pædagogisk faglighed går hånd i hånd
- engagerede og erfarne kollegaer
- mulighed for stor indflydelse på egen arbejdssituation
- løbende supervision
- et job hvor sikkerhed, mening, sundhed og trivsel er i højsæde
- Muligheder for træning/brug af aktivitetsudstyr uden for normal arbejdstid.
- Mulighed for tilmelding til kostordning.
Ansøgning og ansættelse
Der er tale om en fast stilling med løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Det forventes, at du har gyldig kørekort (kat.B). Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende straffeattest.
Stillingen ønskes besat d. 1. Januar 2024 eller snarest mulig herefter. Ansøgningsfristen er d. 5. November 2023.
Såfremt du skulle have spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mads Stensgård Nielsen på mobil: 30500149 eller mail: Mastni@rm.dk.
Vi ser meget frem til at modtage din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Hemmedvej 1, 8585 Glesborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5918964