BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Norddjurs Behandlingscenter søger en uddannet ergoterapeut til et årsvikariat på fuldtid fra den 1. august 2023 eller snarest derefter.
Vi søger en autoriseret ergoterapeut med:
- erfaring med træning, rådgivning og vejledning til børn og unge med særlige behov
- kendskab til og erfaring med børnehjælpemidler
- viden om oralmotorik, sansebearbejdning og spisevanskeligheder
- viden om motorisk udvikling hos børn med funktionsnedsættelser
- gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
- flair for og lyst til at arbejde selvstændigt
Du bliver en del af vores velfungerende specialistteam i Norddjurs Behandlingscenter / på Djurslandsskolen sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeuter, talepædagog og psykolog.
Vi lægger vægt på:
- et godt arbejdsmiljø
- tæt samarbejde med forældre
- faglig sparring
- tværfagligt samarbejde
- høj grad af selvbestemmelse og ansvar
Opgaverne ligger fordelt både i Norddjurs Behandlingscenter og på Djurslandsskolen. I Norddjurs Behandlingscenter har vi børn med funktionsnedsættelser mellem 0 og 18 år, som er visiteret gennem Myndighedsafdelingen. Behandlingen foregår dels i hjemmene, i børnehaver, i skoler og også i vores lokaler på Djurslandsskolen. Det er nødvendigt at have bil til rådighed, da der er en del kørsel. På Djurslandsskolen laver vi undervisningsrelateret terapi til elever fra 0. - 10. klasse og samarbejder derfor tæt med skolens øvrige faggrupper.
Hvis du er interesseret i at arbejde på en god arbejdsplads med faglig sparring, høj grad af selvbestemmelse, ansvar og spændende arbejdsopgaver, hører vi meget gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgninger bedes sendt elektronisk på Emply.
Ansættelsessamtaler forventes gennemført torsdag d. 29. juni 2023.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fysioterapeut Ann Doris Justesen på tlf.: 2031 9110 eller mail: adj@norddjurs.dk, fysioterapeut Helle Bisgaard Amstrup på tlf.: 2031 9970 eller mail: hba@norddjurs.dk eller skoleleder Kasper Bak Sørensen på tlf.: 8959 2230.
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Norddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Norddjurs Kommune, Djursvej 10, 8586 Ørum Djurs
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://norddjurs.career.emply.com/ad/uddannet-ergoterapeut-til-norddjurs-behandlingscenter/ruisf3/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848092