Den skjulte stendysse i Stenvad

Profilbillede
dato

Mange modne voksne danskere kender den, stendyssen ved Stenvad. Et gravmæle fra bondestenalderen 3.500 år f.Kr. Denne norddjurske lokalitet var med som en tegning af Ib Andersen på den 50 kr. seddel, der var i omløb 1956-70 - men efterhånden er den nærmest gået i glemmebogen. Stendyssen - en langdysse med oprindelig 2 gravkamre. Den står inde på en mark, som man kommer til ved at følge en ret tilgroet sti langs et markskel ved Stendyssevej 59 - men den er en bevaringsværdig for historisk seværdighed, som ikke bare må gro til.


Norddjurs Kommune fremstår jo ikke som en kommune med synlig erhvervstiltrækningskraft; men til gengæld er det oplagt at gøre opmærksom på de mange herlighedsværdier, der er i området. Og mon ikke der kunne dannes en lille aktiv Stendysse-gruppe, der kan tage sig af at gøre stendysseområdet pænt og indbydende for velkomne turister? - Og så kunne det være på sin plads at gøre stien fra Stendyssevej farbar også for handicappede ved at belægge den med fx stenmel, som mange kommuner bruger til den slags. - Og der kunne nok også anlægges en lille p-plads ved stien til 5-7 køretøjer - og opsættes en større og læselig infotavle om området og stendyssen.

Kilde: Kurt Bønnerup